Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 100LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrket indsats mod borgernær kriminalitet.

Hvad handler L 100 om?

L 100 (2024-25): Med lovforslaget lægges op til en række ændringer af straffeloven og lov om politiets virksomhed.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget foreslås for det første at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol i straffelovens § 57 a, der retter sig mod unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af utryghedsskabende kriminalitet, til også at omfatte indbrudstyveri og hæleri. For det andet foreslås det at præcisere straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse. For det tredje foreslås det at hæve straffen for butikstyveri og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og det samtidig sikres, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestilfælde. Endelig foreslås det at indføre hjemmel i politiloven til, at politiet uden forudgående mistanke kan foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere, om den pågældende cykel er meldt stjålet. Lovforslaget implementerer de initiativer fra regeringens udspil ”Sammen om en tryggere hverdag” fra februar 2024, der kræver lovændring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.

Blev L 100 vedtaget?

Ja. L 100 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 23. januar 2025 med 92 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 100?

Ved endelig vedtagelse af L 100 (2024-25) 23. januar 2025 stemte flertallet i S, V, DD, SF, M, KF, DF, RV og BP for. Flertallet i EL og ALT stemte imod. Flertallet i LA stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 100?

L 100 (2024-25) blev fremsat 13. november 2024 af Peter Hummelgaard og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (40)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (3)

Fremsættelsestale (1)

Spørgsmål (14)

Svar (14)