Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 77LovforslagStatus: Stadfæstet

Om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.

Hvad handler L 77 om?

L 77 (2020-21): Formålet med forslaget er at hindre udbredelse af covid-19 i mink af hensyn til den betydelige risiko for folkesundheden.

Læs resten af resuméet

Med forslaget skabes der hjemmel til at aflive alle mink på danske minkfarme, og der indføres et midlertidigt forbud mod genindsættelse og hold af nye mink indtil den 31. december 2021. Det foreslås, at alle mink skal være aflivede senest den 1. december 2020, og forslaget skaber hjemmel til en bonusordning for hurtig aflivning af mink. Herudover foreslås bestemmelser om erstatning for de aflivede mink og driftstab samt hjemmel til at fastsætte regler om erstatning og kompensation til alle minkavlerne for det tab, de påføres som følge af indførelsen af det midlertidige forbud.

Blev L 77 vedtaget?

Ja. L 77 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. december 2020 med 55 stemmer for og 43 imod.

Hvem stemte for og imod L 77?

Ved endelig vedtagelse af L 77 (2020-21) 21. december 2020 stemte flertallet i S, RV, SF, EL og ALT for. Flertallet i V, DF, KF, NB og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 77?

L 77 (2020-21) blev fremsat 10. november 2020 af Mogens Jensen og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 21. december 2020: 55 for, 43 imod, 0 hverken for eller imod, 81 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.