Sager

Folketingsåret 2020-21 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 213LovforslagStatus: Stadfæstet

Om beskyttelse af whistleblowere.

Hvad handler L 213 om?

L 213 (2020-21): Formålet med lovforslaget er bl.a., at EU-direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, gennemføres i dansk ret.

Læs resten af resuméet

Derudover lægges der med lovforslaget op til at indføre en omfattende og sammenhængende ramme for beskyttelse af whistleblowere i dansk ret. Det foreslås således, at lovens beskyttelse ikke kun vil omfatte indberetninger om overtrædelser af visse områder af EU-retten som omfattet af direktivet, men også indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser af dansk ret og EU-retten samt øvrige alvorlige forhold. Det foreslås desuden, at arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblowerordning, hvor dens ansatte kan indberette oplysninger om overtrædelser omfattet af lovens anvendelsesområde. Endvidere foreslås, at der som supplement til de interne whistleblowerordninger etableres en ekstern whistleblowerordning, der placeres i Datatilsynet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 17. december 2021, dog således at kapitel 3 har virkning for arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50-249 ansatte fra den 17. december 2023.

Blev L 213 vedtaget?

Ja. L 213 (2020-21) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 24. juni 2021 med 93 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 213?

Ved endelig vedtagelse af L 213 (2020-21) 24. juni 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF og NB for. Flertallet i LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 213?

L 213 (2020-21) blev fremsat 14. april 2021 af Nick Hækkerup og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (14)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  5. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  7. Frist for politiske bemærkningerAfsluttet

    · Konfirmeret

  8. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  9. Modtagelse af deputation fra Mærsk, Novo, Chr. Hansen og Vestas om L 213 (Om beskyttelse af whistleblowere), jf. L 213 - bilag 9 og L 213 - svar på spm. 36.Afsluttet

    · Afholdt

  10. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  11. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

  12. Lovforslaget optrykt efter 2. behandlingAfsluttet

    · Endelig

  13. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

  14. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig