Sager

Folketingsåret 2015-16 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 146LovforslagStatus: Stadfæstet

Om gennemførelse af ændringer i revisordirektivet m.v.

Hvad handler L 146 om?

L 146 (2015-16): Lovforslaget gennemfører EU's direktiv om ændring af revisordirektivet.

Læs resten af resuméet

Samtidig sikres, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU's nye forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder). Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om revisors forberedelse og tilrettelæggelse af arbejdet for at øge kvaliteten af revisionsarbejdet. Forslaget indeholder desuden bestemmelser, som styrker uafhængigheden i det offentlige tilsyn med revisorerne. Med forslaget lægger regeringen samtidig op til en sanering af den eksisterende overimplementering af EU-reglerne. F.eks. indskrænkes definitionen af PIE-virksomheder til direktivets minimumskrav. Ligeledes ophæves det hidtil gældende krav om førelse af revisionsprotokol i alle virksomheder. De lempelsesmuligheder, som direktivet og forordningen giver medlemsstaterne, udnyttes med lovforslaget, bl.a. i forhold til direktivets muligheder for at indføre lempeligere krav for små virksomheder. For at sikre, at revisorloven er i overensstemmelse med forordningen, foreslås det at gennemføre en forenkling af myndighedsstrukturen på revisorområdet, som bl.a. også sikrer uafhængighed i forhold til revisorbranchen. I kvalitetskontrollen med revisionsvirksomhederne indføres mere risikobaseret kontrol. Derudover ændres sanktionssystemet til lempeligere sanktioner for mindre førstegangsovertrædelser og til gengæld strengere sanktioner for grove overtrædelser. Loven skal træde i kraft den 17. juni 2016.

Blev L 146 vedtaget?

Ja. L 146 (2015-16) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. maj 2016 med 61 stemmer for og 49 imod.

Hvem stemte for og imod L 146?

Ved endelig vedtagelse af L 146 (2015-16) 19. maj 2016 stemte flertallet i DF, V, LA, RV og KF for. Flertallet i S, EL, ALT og SF stemte imod. Flertallet i IA og T stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 146?

L 146 (2015-16) blev fremsat 2. marts 2016 af Troels Lund Poulsen og henvist til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 19. maj 2016: 61 for, 49 imod, 2 hverken for eller imod, 67 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.