Sager

Folketingsåret 2025-26 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 8LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.

Hvad handler L 8 om?

L 8 (2025-26, 1. samling): Formålet med lovforslaget er at skabe det lovmæssige grundlag for projektet Fremtidens S-bane med fuldautomatiseret drift samt at modernisere og forenkle reglerne på jernbaneområdet.

Læs resten af resuméet

Forslaget lægger op til, at DSB overtager ansvaret som infrastrukturforvalter for S-banen, mens Banedanmark fortsat skal kunne udføre tekniske opgaver efter særlig certificering fra Trafikstyrelsen. Lovforslaget lægger desuden op til, at det skal være muligt at undtage lokale og regionale jernbanestrækninger, herunder privatbaner, fra EU-regulering i højere grad end hidtil. Samtidig foreslås særskilte støjregler, der tillader visse fravigelser fra miljøbeskyttelseslovens grænser for at muliggøre nødvendig fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen. Endelig foreslås det at indsætte en bestemmelse i lov om DSB, som bemyndiger DSB til at erhverve arealer og ejendomme til anlæg, drift og vedligeholdelse af S-banens infrastruktur. Samtidig konsekvensrettes lov om DSB i henhold til ovenstående formål. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.

Blev L 8 vedtaget?

Ja. L 8 (2025-26, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 18. december 2025 med 104 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 8?

Ved endelig vedtagelse af L 8 (2025-26, 1. samling) 18. december 2025 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, ALT og RV for. Flertallet i BP stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 8?

L 8 (2025-26, 1. samling) blev fremsat 8. oktober 2025 af Thomas Danielsen og henvist til Transportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 18. december 2025: 104 for, 0 imod, 1 hverken for eller imod, 74 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.