Sager

Folketingsåret 2025-26 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 76LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.

Hvad handler L 76 om?

L 76 (2025-26, 1. samling): Lovforslaget har navnlig til formål at gennemføre de ændringer af lov om beskyttelsesrum, som eftersynet af reglerne på området har givet anledning til.

Læs resten af resuméet

Denne del af lovforslaget indebærer for det første en styrkelse af ministeren for samfundssikkerhed og beredskabs beføjelser på beskyttelsesrumsområdet, herunder i forhold til at kunne styre udviklingen i kapaciteten på området. For det andet har lovforslaget til formål at skabe mere klarhed om de gældende regler om bl.a. fastsættelse af klargøringsvarsel for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum. Herudover foreslås en styrkelse af tilsynet med overholdelse af reguleringen på området, og at der indføres en række indberetningspligter for kommunerne. Lovforslagets anden del har til formål at ændre bilaget til lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven), som implementer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (CER-direktivet) i dansk ret. Ved en fejl blev tre enhedskategorier under sektor 5, Sundhed, fra bilaget til CER-direktivet nemlig ikke medtaget i bilaget til CER-loven. Det retter lovforslaget op på, således de tre enhedskategorier medtages i loven.

Blev L 76 vedtaget?

Ja. L 76 (2025-26, 1. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. januar 2026 med 106 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 76?

Ved endelig vedtagelse af L 76 (2025-26, 1. samling) 22. januar 2026 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, RV og BP for. Flertallet i ALT stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 76?

L 76 (2025-26, 1. samling) blev fremsat 7. november 2025 af Torsten Schack Pedersen og henvist til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (42)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)

Spørgsmål (15)

Svar (15)