Sager

Folketingsåret 2025-26 (1. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 124LovforslagStatus: Bortfaldet

Om samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme og lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde m.v.

Hvad handler L 124 om?

L 124 (2025-26, 1. samling): Med lovforslaget foreslås en model for den fremadrettede beskatning af naturejendomme.

Læs resten af resuméet

Modellen indebærer, at ejendomme beliggende i landzone fra og med den 1. januar 2027 som udgangspunkt henføres til én samlet ejendomskategori for landbrugs-, skov- og naturejendomme, medmindre et bolig- eller erhvervsmoment på ejendommen vejer tungere. Den nye ejendomskategori ledsages bl.a. af en overgangsordning, der giver de ejere, der foretrækker at fastholde deres nuværende ejendomskategori som ejerbolig, mulighed for at vælge det, indtil ejendommen skifter ejer. Lovforslaget har derudover som opfølgning på aftalen om finansloven for 2026 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Det Konservative Folkeparti til formål at indføre regler om et lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for kolonihavegrunde. Derudover foreslås en fritagelse for stigninger i grundskyld, der opstår som følge af, at tagetagen i eksisterende etageboligbyggeri udnyttes til lejligheder. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2026 med virkning fra vurderingsterminen den 1. januar 2027, dog foreslås ændringen vedrørende kolonihavegrunde at have skattemæssig virkning fra og med kalenderåret 2022. Fritagelsen for stigninger i grundskyld for tagetager foreslås at have tilbagevirkende kraft fra kalenderåret 2024.

Blev L 124 vedtaget?

Status for L 124 (2025-26, 1. samling) er Bortfaldet. Seneste trin: Lovforslag som fremsat, 25. februar 2026. Næste trin: 1. behandling, 17. marts 2026.

Hvem fremsatte L 124?

L 124 (2025-26, 1. samling) blev fremsat 25. februar 2026 af Ane Halsboe-Jørgensen og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (3)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (1)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (1)