Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 73LovforslagStatus: Delt

Om ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg.

Hvad handler L 73 om?

L 73 (2024-25): Lovforslaget udmønter forslag til folketingsbeslutning om ændring af samtykkemodel for organdonation til en blød model af aktivt fravalg fra det fyldte 18. år (B126), vedtaget af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Radikale Venstre og Alternativet den 23. maj 2024.

Læs resten af resuméet

Ændring af samtykkemodel for organdonation indgår også som en del af ”Fælles om at give livet tilbage - Aftale om national handleplan for at styrke organdonationsområdet”, der blev indgået mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet den 26. juni 2024. Med lovforslaget foreslås det at indføre aktivt fravalg til organdonation i en blød model. Konkret foreslås det, at alle fra det fyldte 18. år omfattes af Organdonorregisteret, hvorefter man kan bekræfte, om man vil være organdonor. Ud over en ændring af samtykkemodellen indeholder lovforslaget to bemyndigelsesbestemmelser, der vedrører Organdonorregisteret, og en bemyndigelsesbestemmelse, der har til hensigt at skabe klarhed om retstilstanden i forhold til sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger om organdonor og organmodtager i forbindelse med et donationsforløb. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. For at give tid til at oplyse danskerne om den nye samtykkemodel for organdonation foreslås det, at lovens § 1, nr. 1-7, omhandlende ændring af samtykkemodel først træder i kraft den 1. juni 2025. Lovforslaget blev ved 2. behandling opdelt i 2 lovforslag: L 73 A og L 73 B.

Blev L 73 vedtaget?

Status for L 73 (2024-25) er Delt. Seneste trin: 2. behandling, 17. december 2024.

Hvem fremsatte L 73?

L 73 (2024-25) blev fremsat 6. november 2024 af Sophie Løhde og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (12)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (2)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)

Spørgsmål (1)

Svar (1)