Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 53LovforslagStatus: Stadfæstet

Om tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet for børn og unge.

Hvad handler L 53 om?

L 53 (2024-25): Den 14. november 2023 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om »En forebyggelsesplan målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol«.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget udmønter de sidste dele af aftalen, som forudsætter lovgivning. Lovforslaget indeholder et forbud mod indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af tobakssurrogater, der har ulovlige kendetegnende aromaer eller et for højt nikotinindhold. Lovforslaget giver Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden flere beføjelser til at kunne føre en mere effektiv kontrol. Lovforslaget skærper reguleringen for salg af alkohol. Alkoholholdige drikkevarer må fremover ikke sælges til 16-17-årige, hvis procenten er over 6. Alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til personer under 18 år mellem kl. 22 og 08 i nattelivszoner. Lovforslaget tydeliggør, at salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer til mindreårige er forbudt, uanset om det er salg fra detailhandelen eller ved salg mellem privatpersoner, hvor overdragelsen finder sted i umiddelbar forlængelse af købet i en butik. Lovforslaget regulerer tobaks- og nikotinprodukter med henblik på at gøre dem mindre attraktive. Lovforslaget skærper straffen for tobaks- og nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark, samt ulovlig markedsføring af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige. Lovforslaget indfører flere røg- og dampfrie miljøer.

Blev L 53 vedtaget?

Ja. L 53 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. december 2024.

Hvem fremsatte L 53?

L 53 (2024-25) blev fremsat 3. oktober 2024 af Sophie Løhde og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 19. december 2024: 0 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 0 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.