Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 221LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt og indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd m.v.

Hvad handler L 221 om?

L 221 (2024-25): Lovforslaget har først og fremmest til formål at gennemføre den anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 og aftalen om fuld ligestilling i værnepligten under forsvarsforliget 2024-2033.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget vil der således blive skabt hjemmel til, at der kan indføres fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten. Det indebærer, at kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025, vil skulle møde til Forsvarets Dag samt bl.a. trække et lodtrækningsnummer og dermed kunne blive beordret til at aftjene værnepligt hvis der ikke er tilstrækkeligt med frivillige. Derudover vil kvinder, der aftjener værnepligt, skulle aftjene værnepligten på samme vilkår som mænd. Lovforslaget skaber desuden hjemmel til, at der kan genindføres værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter med henblik på bl.a. at kunne styrke Forsvarets evne til mobilisering under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det indebærer også, at værnepligtige menige vil kunne beordres til at aftjene værnepligt som sergent, hvis der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede frivillige. Lovforslaget indeholder endeligt et forslag om, at forsvarsministeren fremover kan fastsætte regler om, at hele eller dele af årgange af værnepligtige kan fritages for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold, som f.eks. udbruddet af en pandemi, gør det umuligt at afholde Forsvarets Dag i en længere periode, og hvis fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet.

Blev L 221 vedtaget?

Ja. L 221 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2025 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 221?

Ved endelig vedtagelse af L 221 (2024-25) 11. juni 2025 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, ALT, RV og BP for.

Hvem fremsatte L 221?

L 221 (2024-25) blev fremsat 29. april 2025 af Troels Lund Poulsen og henvist til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 11. juni 2025: 108 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.