Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 216LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forbud mod udenlandske donationer til politiske partier og kandidater.

Hvad handler L 216 om?

L 216 (2024-25): Forslaget implementerer den politiske aftale mellem regeringen (S, V og M), DD, SF, KF, EL, RV og ALT om at indføre et forbud mod udenlandske donationer til politiske partier, kandidatlister og kandidater.

Læs resten af resuméet

Formålet med forslaget er at begrænse muligheden for, at udenlandske aktører kan øve indflydelse på det danske folkestyre ved hjælp af økonomisk støtte til politiske partier og kandidater. Med forslaget indføres et forbud for partier, kandidatlister og kandidater mod at modtage tilskud fra udenlandske myndigheder og fysiske eller juridiske personer med bopæl eller hjemsted i udlandet, herunder tilskud fra danske statsborgere med bopæl i udlandet. Fra forbuddet er undtaget tilskud fra EU-institutioner, tilskud fra europæiske sammenslutninger af partier og tilskud fra medlemmer af Europa-Parlamentet, som er valgt i Danmark, men har bopæl i udlandet, samt fra det medlem af Europa-Kommissionen, som er indstillet af Danmark. Det foreslås, at forslaget træder i kraft 1. juli 2025.

Blev L 216 vedtaget?

Ja. L 216 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2025 med 93 stemmer for og 15 imod.

Hvem stemte for og imod L 216?

Ved endelig vedtagelse af L 216 (2024-25) 11. juni 2025 stemte flertallet i S, V, DD, SF, M, KF, EL, ALT og RV for. Flertallet i LA, DF og BP stemte imod.

Hvem fremsatte L 216?

L 216 (2024-25) blev fremsat 24. april 2025 af Sophie Løhde og henvist til Indenrigsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (67)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)

Spørgsmål (28)

Svar (28)