Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 214LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg m.v.

Hvad handler L 214 om?

L 214 (2024-25): Forslaget udgør en del af implementeringen af »Aftale om sundhedsreform 2024« mellem regeringen (S, V og M), DD, SF, KF og RV af 15. november 2024.

Læs resten af resuméet

Formålet med forslaget er at fremme en enklere, mere gennemsigtig og mere lokalt forankret styring af sundhedsvæsenet. Med forslaget etableres en ny regional forvaltningsmodel. Der etableres i hver region sundhedsråd, der inden for geografisk afgrænsede områder skal varetage den umiddelbare forvaltning af sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Sundhedsrådene udgøres af medlemmer af regionsrådet og medlemmer af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der hører under sundhedsrådet. En række eksisterende samarbejdsfora nedlægges, herunder kontaktudvalg, sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, og sundhedsaftalerne og praksisplanerne i deres nuværende form ophæves. Regionsrådene skal i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætte patient- og pårørendeudvalg. Den kommunale medfinansiering og nærhedsfinansieringen ophæves, og der indføres en overgangsordning, som økonomisk håndterer de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2025. Forslaget skal ses i sammenlægning med L 213 om overgangsloven.

Blev L 214 vedtaget?

Ja. L 214 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2025 med 85 stemmer for og 23 imod.

Hvem stemte for og imod L 214?

Ved endelig vedtagelse af L 214 (2024-25) 11. juni 2025 stemte flertallet i S, V, DD, SF, M, KF, RV og BP for. Flertallet i LA, EL, DF og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 214?

L 214 (2024-25) blev fremsat 24. april 2025 af Sophie Løhde og henvist til Indenrigsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (24)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)