Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 212LovforslagStatus: Stadfæstet

Om national fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud og begrænsning af antal ydernumre ejet af en læge m.v.

Hvad handler L 212 om?

L 212 (2024-25): Lovforslaget er en del af første lovpakke, der udmønter dele af "Aftale om sundhedsreform 2024" indgået den 15. november 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget har til formål at styrke lægedækningen og sikre en bedre og mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud på tværs af landet, så alle borgere får let og lige adgang til en læge tæt på, uanset hvor de bor. Lovforslaget bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler og indholdet af en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud på grundlag af befolkningens behandlingsbehov inden for et afgrænset geografisk område. Regionsrådet får hjemmel til at fastlægge det patienttal, en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken får ret til at lukke for tilgang af patienter på baggrund af patienternes behandlingsbehov, den nationale fordelingsmodel og efter dialog med klinikkerne. Lovforslaget ændrer antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud fra seks til tre, for at sundhedskoncerner ikke overtager kontrollen med ydernumrene i almen praksis. Regionsrådet får flere muligheder for at benytte forskellige klinikformer og leverandører i det almenmedicinske tilbud.

Blev L 212 vedtaget?

Ja. L 212 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2025 med 94 stemmer for og 10 imod.

Hvem stemte for og imod L 212?

Ved endelig vedtagelse af L 212 (2024-25) 11. juni 2025 stemte flertallet i S, V, DD, SF, M, KF, EL, ALT og RV for. Flertallet i LA stemte imod. Flertallet i DF og BP stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 212?

L 212 (2024-25) blev fremsat 24. april 2025 af Sophie Løhde og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (16)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)