Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 208LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ligestilling af adopterede fra udlandet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene.

Hvad handler L 208 om?

L 208 (2024-25): Med lovforslaget bliver internationalt adopterede ligestillet med personer født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget skal sikre, at personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget ligestilles med børn, der er født her i riget, i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i lov om aktiv socialpolitik. Lovændringen betyder, at internationalt adopterede får ret til de højere satser for kontanthjælp og ikke bliver omfattet af arbejdspligten, selv om de står registreret som indrejst i CPR-registret på grund af deres adoption. Forslaget indeholder derudover en række yderligere undtagelser til opholds- og beskæftigelseskravene, idet forslaget oplister en række ophold i udlandet, der ikke regnes som ophold uden for riget, og oplister en række personer, der ligestilles med personer født her i riget i forhold til kravet om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. Endelig sikres det med lovforslaget, at personer, der modtager forhøjet sats og reelt er enlige forsørgere, også omfattes af persongruppen, der får reduceret fritidstillægget med en fjerdedel. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025 med det formål at sikre, at lovændringen får virkning samtidig med det nye kontanthjælpssystem og det skærpede beskæftigelseskrav den 1. juli 2025.

Blev L 208 vedtaget?

Ja. L 208 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2025 med 111 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 208?

Ved endelig vedtagelse af L 208 (2024-25) 11. juni 2025 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, ALT, RV og BP for.

Hvem fremsatte L 208?

L 208 (2024-25) blev fremsat 23. april 2025 af Ane Halsboe-Jørgensen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (90)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Spørgsmål (39)

Svar (31)