Sager
Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.
Om etablering af særlige afdelinger for terrordømte, styrkelse af indsats over for radikalisering og ekstremisme m.v.
Hvad handler L 198 om?
L 198 (2024-25): Det fremgår bl.a. af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, som videreført af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i marts 2023, at aftalepartierne vil iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester samt sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte.
Læs resten af resuméetVis mindre
Lovforslaget indeholder på den baggrund for det første en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførelsen af et initiativ om styrkelse af indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning, som navnlig skal understøtte etableringen af en vurderingsafdeling til terrordømte og en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om at ændre straffuldbyrdelsesloven, således at kriminalforsorgen får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse. Derudover foreslås for det tredje en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer, således at kriminalforsorgen bl.a. kan behandle oplysninger om personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til, hvis det vurderes nødvendigt. Ændringen indebærer bl.a., at kriminalforsorgen får hjemmel til at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme med henblik på bl.a. at få kendskab til eller verificere oplysninger af betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring af reglerne om udstationering af udvisningsdømte indsatte med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling af sagerne i kriminalforsorgen. Lovforslaget indeholder for det femte en præcisering af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, som alene er af sproglig karakter. Derudover indeholder lovforslaget for det sjette en ændring af straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at sikre, at udenlandske skyldnere oplever en konsekvens af bl.a. færdselsrelaterede lovovertrædelser i Danmark. Lovforslaget indeholder for det syvende bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang for visse afgørelser efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., med henblik på at kunne ensrette reglerne for klageadgange om fuldbyrdelse af straf. Endelig har lovforslaget til formål at indføre tiltag på offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager og regressager. Herudover foreslås det, at Erstatningsnævnet får mulighed for at dække udgifter, som forældre eller værger har afholdt i anledning af en sag på vegne af f.eks. en mindreårig. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Blev L 198 vedtaget?
Status for L 198 (2024-25) er Delt. Seneste trin: 2. behandling, 27. maj 2025.
Hvem fremsatte L 198?
L 198 (2024-25) blev fremsat 11. april 2025 af Peter Hummelgaard og henvist til Retsudvalget.
Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .
Sagsforløb (9)
Lovforslag som fremsatAfsluttet
· Endelig
- Fremsat den 11. april 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag som fremsat1 fil
Frist for spørgsmålAfsluttet
· Konfirmeret
Frist for svarAfsluttet
· Konfirmeret
Frist for ændringsforslagAfsluttet
· Konfirmeret
Politisk drøftelseAfsluttet
· Konfirmeret
BetænkningAfsluttet
· Betænkning afgivet
- Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. maj 2025
Betænkning m.v.1 fil
Dokumenter (14)
Forslagstekst (2)
- Fremsat den 11. april 2025 af justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag som fremsat1 fil
- Betænkning afgivet af Retsudvalget den 22. maj 2025
Betænkning m.v.1 fil
Fremsættelsestale (1)
- Skriftlig fremsættelse (11. april 2025)
Fremsættelsestale1 fil
Bilag (7)
- Høringssvar og kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
Bilag 1Notat4 filer
- Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Bilag 2Meddelelse1 fil
- Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Bilag 3Notat1 fil
- Udkast til betænkning
Bilag 4Betænkning m.v.1 fil
- Ændringsforslag, fra justitsministeren
Bilag 5Notat2 filer
- 2. udkast til betænkning
Bilag 6Betænkning m.v.1 fil
- Betænkning afgivet d. 22/5-25
Bilag 7Betænkning m.v.1 fil
Spørgsmål (2)
Svar (2)
Spørgsmål og svar (2)
2 af 2 spørgsmål er besvaret.
Spm. 1
Spm. 2