Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 186LovforslagStatus: Stadfæstet

Om skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider.

Hvad handler L 186 om?

L 186 (2024-25): Formålet med lovforslaget er at gennemføre de initiativer i regeringens udspil »Ungdom uden opioider« fra den 28. oktober 2024, der kræver lovændringer.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget lægges der for det første op til at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider. Samtidig lægges der op til generelt at lovfæste strafniveauerne for besiddelse af en række euforiserende stoffer for at skabe større klarhed over niveauerne. For det andet lægges der op til at skærpe straffen med en tredjedel, hvis der sælges ulovlige euforiserende stoffer, herunder opioider, via sociale medier eller fra detailbutikker, herunder kiosker. For det tredje foreslås det at styrke mulighederne for rettighedsfrakendelse ved salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en detailbutik, så der kan ske rettighedsfrakendelse for både butiksindehavere og ansatte i videre omfang, end hvad der gælder for rettighedsfrakendelse efter straffeloven i almindelighed. I forlængelse heraf lægges der for det fjerde op til, at der til rettighedsfrakendelsen skal kunne knyttes et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en eller flere bestemte butikker, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves. Det foreslås for det femte, at der indføres en særskilt hjemmel til at konfiskere motordrevne køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en tredjemand, hvis tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til den pågældende kriminalitet. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Blev L 186 vedtaget?

Ja. L 186 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 11. juni 2025 med 103 stemmer for og 5 imod.

Hvem stemte for og imod L 186?

Ved endelig vedtagelse af L 186 (2024-25) 11. juni 2025 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, DF, ALT, RV og BP for. Flertallet i EL stemte imod.

Hvem fremsatte L 186?

L 186 (2024-25) blev fremsat 28. marts 2025 af Peter Hummelgaard og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (11)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Lovforslag som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

    Møde i salenDagsordenspunkt 12: 1. behandling

  4. Frist for spørgsmålAfsluttet

    · Konfirmeret

  5. Frist for svarAfsluttet

    · Konfirmeret

  6. Frist for ændringsforslagAfsluttet

    · Konfirmeret

  7. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret

  8. BetænkningAfsluttet

    · Betænkning afgivet

  9. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Direkte til 3. beh.

    Møde i salenDagsordenspunkt 42: 2. behandling

  10. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

    Møde i salenDagsordenspunkt 27: 3. behandling

  11. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig