Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 175LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forskellige ændringer i lov om trossamfund uden for folkekirken.

Hvad handler L 175 om?

L 175 (2024-25): Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte forslag om revision af lov om trossamfund, der tager udgangspunkt i erfaringerne med loven.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget indeholder på den baggrund en række forslag til ændringer af administrativ karakter, bl.a. indførelse af mulighed for aflæggelse af prøve i dansk familieret, frihed og folkestyre for at øge valgfriheden for den religiøse forkynder, samtidig med at det sikres, at religiøse forkyndere, der ønsker at foretage vielser med borgerlig gyldighed, har de nødvendige kompetencer. Lovforslaget indeholder desuden præciseringer og skærpelser af flere af de krav og forpligtelser, som er knyttet til anerkendelse som trossamfund og som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Det foreslås bl.a. at indføre en ny betingelse for anerkendelse, hvorefter trossamfund og menigheder ikke må facilitere prædikener og taler afholdt af personer på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Desuden foreslås det at skærpe de anerkendte trossamfund og menigheders oplysningspligt i forhold til udenlandsk finansiering af religiøse forkyndere og at tydeliggøre de anerkendte trossamfund og menigheders ansvar for indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret. Endvidere foreslås det at indføre mulighed for, at kirkeministeren kan give et anerkendt trossamfund eller menighed, der gentagne gange indberetter årsregnskaber eller oplysninger om donationer med væsentlige mangler, et pålæg om at anvende en ekstern revisor.

Blev L 175 vedtaget?

Ja. L 175 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. maj 2025 med 101 stemmer for og 3 imod.

Hvem stemte for og imod L 175?

Ved endelig vedtagelse af L 175 (2024-25) 22. maj 2025 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF og RV for. Flertallet i ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 175?

L 175 (2024-25) blev fremsat 26. marts 2025 af Morten Dahlin og henvist til Kirkeudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (16)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (4)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (8)

Spørgsmål (2)