Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 116LovforslagStatus: Stadfæstet

Om konsekvenser som følge af opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område m.v.

Hvad handler L 116 om?

L 116 (2024-25): Lovforslaget har til formål at fremme muligheden for at sikre bedre ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-, Land- og Kirkeministeriets område.

Læs resten af resuméet

Det foreslås, at beføjelsen til at fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægning overgår fra ministeren for byer og landdistrikter til de enkelte sektorministre. Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort skal udgå fra nationale interesser i kommuneplanlægningen. Samtidig vil ministerens pligt til at fremsætte indsigelser mod lokalplaner i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne ophæves. Derudover tilpasses det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning, og grundejerforeninger undtages fra krav om tilladelse ved erhvervelse af ubebyggede fællesarealer. Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2025.

Blev L 116 vedtaget?

Ja. L 116 (2024-25) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 20. februar 2025 med 99 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 116?

Ved endelig vedtagelse af L 116 (2024-25) 20. februar 2025 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, DF og RV for. Flertallet i EL og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 116?

L 116 (2024-25) blev fremsat 18. december 2024 af Morten Dahlin og henvist til Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 20. februar 2025: 99 for, 8 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.