Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 38BeslutningsforslagStatus: 2. beh./Forkastet

Om at forhindre, at udenlandske ægteskaber mellem voksne og mindreårige anerkendes i Danmark.

Hvad handler B 38 om?

B 38 (2024-25): Forslaget skal sikre, at Danmark ikke anerkender ægteskaber, der er indgået i udlandet, og hvor den ene part eller begge parter er mindreårige.

Læs resten af resuméet

Forslagsstillerne ønsker med forslaget at sikre klarhed om, at et ægteskabslignende forhold ikke kan anerkendes, hvis det er indgået med en person, der ikke er myndig. Danmark har afskaffet muligheden for ved kongebrev at indgå ægteskab inden myndighedsalderen, og tilsvarende skal det gælde for udenlandske ægteskaber, at begge parter skal være myndige.

Blev B 38 vedtaget?

Nej. B 38 (2024-25) blev forkastet ved endelig vedtagelse 13. maj 2025 med 4 stemmer for og 85 imod.

Hvem stemte for og imod B 38?

Ved endelig vedtagelse af B 38 (2024-25) 13. maj 2025 stemte flertallet i DF og BP for. Flertallet i S, V, LA, SF, M, EL, ALT og RV stemte imod. Flertallet i DD og KF stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte B 38?

B 38 (2024-25) blev fremsat 7. november 2024 af Alex Ahrendtsen, Mette Thiesen, Mikkel Bjørn og 4 andre og henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

ForkastetEndelig vedtagelse 13. maj 2025: 4 for, 85 imod, 18 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.