Sager

Folketingsåret 2024-25 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 130BeslutningsforslagStatus: Beretning afgivet

Om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug.

Hvad handler B 130 om?

B 130 (2024-25): Beslutningsforslaget drejer sig om at forbyde indehavere af solcentre at give personer under 18 år adgang til solcentrene.

Læs resten af resuméet

Forslagsstillerne henviser bl.a. til, at der ikke i dag er en aldersgrænse for brug af solarium i Danmark, selv om forskning klart viser, at brug af solarium er farligere for unge end for voksne, fordi unge har øget risiko for at få modermærkekræft. Udvalget afgav beretning over B 130. Beretningen indeholder en tilkendegivelse fra et flertal i udvalget (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre). Flertallet bemærker bl.a., at solariebrug øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant, og at solariebrug er særlig farligt for børn og unge. Flertallet noterer sig, at regeringen med kræftplan V vil indføre en aldersgrænse på 18 år for brug af solarie for at beskytte børn og unge mod solariernes sundhedsskadelige effekter. Flertallet noterer sig også, at regeringen vil gennemføre et kvalitetstjek af solarieloven fra 2014 for at sikre den højest mulige forbrugerbeskyttelse. Regeringen vil i den sammenhæng afklare, hvordan aldersgrænsen mest hensigtsmæssigt kan håndhæves f.eks. ved brug af elektronisk aldersverificering. Flertallet noterer sig, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i første halvår 2026. Beretningen indeholder endvidere en tilkendegivelse fra et mindretal i udvalget (Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Alternativet). Mindretallet kan ikke støtte forslaget med henvisning til et grundlæggende principielt udgangspunkt om, at staten ikke bør lovgive på alle områder af borgernes liv. Mindretallet finder det betænkeligt, at staten i stigende grad påtager sig en rolle som regulator af individuelle valg, der primært vedrører den enkelte. Mindretallet mener, at oplysning og forebyggelse bør være førstevalg frem for forbud, og at det frie, oplyste valg skal understøttes frem for begrænses gennem ny lovgivning.

Blev B 130 vedtaget?

Status for B 130 (2024-25) er Beretning afgivet. Seneste trin: Beretning, 23. september 2025.

Hvem fremsatte B 130?

B 130 (2024-25) blev fremsat 26. februar 2025 af Birgitte Bergman, Mona Juul og Per Larsen og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (6)

  1. FremsættelseAfsluttet

    · Fremsat

  2. Forslaget som fremsatAfsluttet

    · Endelig

  3. 1. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  4. Dansk Solarie Forening om B 130 (Om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug), jf. B 130 – bilag 2 og B 130 - svar på spm. 2. Se også B 130 - bilag 1.Afsluttet

    · Afholdt

    Sundhedsudvalget2-011Dagsordenspunkt 0: Dansk Solarie Forening om B 130 (Om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug), jf. B 130 – bilag 2 og B 130 - svar på spm. 2. Se også B 130 - bilag 1.

  5. Politisk drøftelseAfsluttet

    · Konfirmeret