Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 82LovforslagStatus: Stadfæstet

Om videreførelse og udvidelse af igu-ordningen og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen.

Hvad handler L 82 om?

L 82 (2023-24): Formålet med forslaget er at videreføre og udvide integrationsgrunduddannelsesordningen (igu).

Læs resten af resuméet

Forslaget indebærer, at igu-ordningen og egu-bonussen videreføres i 4 år frem til den 31. december 2027. Forslaget bygger på en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og arbejdsmarkedets parter på baggrund af en anbefaling fra Reformkommissionen. Derudover indebærer forslaget, at persongruppen, som har adgang til ordningen, udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, som har været i Danmark i op til 20 år. I forlængelse heraf indføres der et årligt loft over antallet af nye igu-forløb på 1.500, hvor der efter behov og nærmere drøftelse i aftalekredsen kan indføres et midlertidigt stop, når der i det enkelte år er påbegyndt 1.200 igu-forløb. Forslaget vil endvidere give udlændinge- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for udstedelse af beviser til fuldførte og delvis gennemførte igu-forløb. Forslaget indebærer også, at egu-fgu-bonusordningen forlænges med 4 år. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Blev L 82 vedtaget?

Ja. L 82 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. december 2023 med 103 stemmer for og 6 imod.

Hvem stemte for og imod L 82?

Ved endelig vedtagelse af L 82 (2023-24) 19. december 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV og ALT for. Flertallet i DF og NB stemte imod.

Hvem fremsatte L 82?

L 82 (2023-24) blev fremsat 14. november 2023 af Kaare Dybvad Bek og henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (7)

7 af 7 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3

  4. Spm. 4

  5. Spm. 5

  6. Spm. 6

  7. Spm. 7