Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 59LovforslagStatus: Stadfæstet

Om fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling ved samhandel og rapportering m.v.

Hvad handler L 59 om?

L 59 (2023-24): Lovforslaget følger op på regeringsgrundlaget fra 2022, "Ansvar for Danmark", hvori det fremgår, at der skal arbejdes aktivt for at mindske byrder på erhvervslivet ved at fortsætte arbejdet med Automatisk Erhvervsrapportering, der skal understøtte, at erhvervslivet og samfundet realiserer gevinstpotentialer ved digitalisering og automatisering af bogførings- og regnskabsprocesser.

Læs resten af resuméet

For at realisere dette er det nødvendigt med en fælles digital infrastruktur, hvor data, der udveksles i infrastrukturen, er standardiseret og struktureret. Lovforslaget skaber rammen for at indføre en fælles digital infrastruktur for elektronisk dataudveksling, herunder i forbindelse med samhandel, rapportering m.v. Hovedloven fastlægger alene rammen for efterfølgende udstedelse af tekniske bekendtgørelser, hvori fælles standarder og teknisk indretning for den elektroniske dataudveksling i infrastrukturen vil blive fastsat. Samlet vil en fælles digital infrastruktur effektivisere og understøtte automatiseringen af samhandel og bogføringsprocessen i virksomheder. Samtidig vil den i højere grad understøtte erhvervslivets indrapporteringsforpligtelser til det offentlige.

Blev L 59 vedtaget?

Ja. L 59 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 14. december 2023 med 109 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 59?

Ved endelig vedtagelse af L 59 (2023-24) 14. december 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF, RV, ALT og NB for.

Hvem fremsatte L 59?

L 59 (2023-24) blev fremsat 25. oktober 2023 af Morten Bødskov og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 14. december 2023: 109 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.