Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 52LovforslagStatus: Stadfæstet

Om gennemførelse af aftale om skærpede og hurtigere sanktioner på skatteområdet.

Hvad handler L 52 om?

L 52 (2023-24): Lovforslaget gennemfører aftalen "Hårdere straf.

Læs resten af resuméet

Hurtigere konsekvens – Seks tiltag til at styrke indsatsen mod skatteøkonomisk kriminalitet", som blev indgået den 13. juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige. For det første foreslås det at justere en række straffebestemmelser i skattelovgivningen med henblik på at gennemføre en ny sanktionspraksis i sager om skatteunddragelse. For det andet foreslås det at indføre tillægsbøder i fængselssager om smugleri. For det tredje foreslås det at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen kan pålægge ledelsesmedlemmer at hæfte for de skatter og afgifter, der ikke afregnes som følge af anvendelse af fiktive eller falske fakturaer i den virksomhed, de er knyttet til. Hæftelsen vil være betinget af, at der er tale om et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. For det fjerde foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne inddrage registreringen for skatter og afgifter hos de virksomheder, hvor der forsætligt eller groft uagtsomt er udstedt eller anvendt fiktive eller falske fakturaer. For det femte foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne foretage arrest i virksomheders indeståender på pengeinstitutkonti, så indeståenderne bliver indefrosset, hvis virksomhedens drift indebærer nærliggende risiko for tab for staten. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Blev L 52 vedtaget?

Ja. L 52 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 14. december 2023 med 102 stemmer for og 6 imod.

Hvem stemte for og imod L 52?

Ved endelig vedtagelse af L 52 (2023-24) 14. december 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, EL, DF, RV, ALT og NB for. Flertallet i KF stemte imod.

Hvem fremsatte L 52?

L 52 (2023-24) blev fremsat 11. oktober 2023 af Jeppe Bruus og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 14. december 2023: 102 for, 6 imod, 1 hverken for eller imod, 69 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.