Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 50LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.

Hvad handler L 50 om?

L 50 (2023-24): Lovforslaget indeholder de lovændringer, der følger af ikraftsættelsen for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse.

Læs resten af resuméet

Disse love sættes i kraft som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland. Ikraftsættelsen af børneloven vil også omfatte lovens bestemmelser om medmoderskab, således at to kvinder i Grønland sammen kan blive forældre til et barn. Forslaget omfatter ophævelse af den gældende lovgivning om faderskab og børnebidrag i lov for Grønland om børns retsstilling og ændring af reglerne om børnebidrag i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning for Grønland. Desuden sker tilpasning af reglerne i retsplejelov for Grønland om behandlingen af sager om faderskab, der tilpasses reglerne i børneloven, som den sættes i kraft for Grønland, herunder at retsplejelov for Grønland indeholder regler om domstolenes behandling af sager om medmoderskab.

Blev L 50 vedtaget?

Ja. L 50 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. december 2023 med 107 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 50?

Ved endelig vedtagelse af L 50 (2023-24) 19. december 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF, RV, ALT og NB for.

Hvem fremsatte L 50?

L 50 (2023-24) blev fremsat 5. oktober 2023 af Pernille Rosenkrantz-Theil og henvist til Grønlandsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (3)

3 af 3 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3