Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 37LovforslagStatus: Stadfæstet

Om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om digitale markeder.

Hvad handler L 37 om?

L 37 (2023-24): Formålet med lovforslaget er at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kompetence og undersøgelsesbeføjelser, så de kan varetage danske erhvervs- og slutbrugeres interesser, når disse benytter gatekeeperes platformstjenester - det vil sige, de allerstørste digitale platforme såsom Google's søgemaskine, Meta's sociale netværk Facebook eller Apple's App Store - og derved risikerer at blive udsat for adfærd eller betingelser, der er i strid med forordningen om digitale markeder.

Læs resten af resuméet

Desuden fastlægges det med lovforslaget, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er den kompetente myndighed i Danmark, som - eventuelt sammen med andre medlemsstater - kan anmode Europa-Kommissionen om at indlede markedsundersøgelser i forhold til forordningen.

Blev L 37 vedtaget?

Ja. L 37 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. november 2023 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 37?

Ved endelig vedtagelse af L 37 (2023-24) 21. november 2023 stemte flertallet i S, V, SF, DD, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT og NB for.

Hvem fremsatte L 37?

L 37 (2023-24) blev fremsat 4. oktober 2023 af Morten Bødskov og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .