Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 189LovforslagStatus: Stadfæstet

Om videreførelse af gældende tandskadeerstatningsordning.

Hvad handler L 189 om?

L 189 (2023-24): Sager om tandskader ved privatpraktiserende tandlæger, regionstandplejen og den kommunale tandpleje m.v. er efter aftale mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Tandlægeforeningen henlagt til behandling ved Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Læs resten af resuméet

Aftalen fastsætter nogle særlige undergrænser for godtgørelse- og erstatningsudbetalinger. Tandlægeforeningen har opsagt henlæggelsesaftalen med virkning fra den 1. juli 2024. Behandlingen af erstatningssager på tandlægeområdet vil fremover skulle behandles ved Patienterstatningen efter de almindelige regler i klage- og erstatningsloven. Lovforslagets formål er at sikre, at der sker en videreførelse af den gældende ordning for erstatningsudmåling i tandskadeerstatningssager. Det er en midlertidig ordning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fremsætte et nyt lovforslag om en permanent ordning inden for ét år.

Blev L 189 vedtaget?

Ja. L 189 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2024 med 104 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 189?

Ved endelig vedtagelse af L 189 (2023-24) 4. juni 2024 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, DF, RV og ALT for. Flertallet i EL stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 189?

L 189 (2023-24) blev fremsat 3. maj 2024 af Sophie Løhde og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (19)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)