Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 182LovforslagStatus: Stadfæstet

Om afgift af CO2e-emissioner fra kvoteomfattede sektorer.

Hvad handler L 182 om?

L 182 (2023-24): Lovforslaget har til formål at udmønte dele af "Aftale om grøn skattereform for industri m.v." indgået den 24. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Læs resten af resuméet

Med forslaget til emissionsafgiftsloven foreslås det at indføre en ny afgift på 375 kr. pr. t udledt CO2 for de virksomheder, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (ETS I), dog på 125 kr. pr. t udledt CO2 for mineralogiske processer m.v. Afgiften foreslås indfaset fra 2025-2030. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen vedrørende lempelsen for mineralogiske processer m.v. i emissionsafgiftsloven, der kræver godkendelse af Europa-Kommissionen efter EU᾽s statsstøtteregler. Lovforslaget sambehandles med L 183, forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »aftale om grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet).

Blev L 182 vedtaget?

Ja. L 182 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2024 med 85 stemmer for og 22 imod.

Hvem stemte for og imod L 182?

Ved endelig vedtagelse af L 182 (2023-24) 4. juni 2024 stemte flertallet i S, V, LA, SF, M, KF og RV for. Flertallet i DD, EL, DF og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 182?

L 182 (2023-24) blev fremsat 30. april 2024 af Jeppe Bruus og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .