Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 16LovforslagStatus: Stadfæstet

Om etablering af en tilladelsesordning for ledninger, kabler og tilbehør i private fællesveje på landet og tilpasning af visse anlægslove til VVM-direktivet og naturbeskyttelsesdirektiverne.

Hvad handler L 16 om?

L 16 (2023-24): Med forslaget kan ledningsejere anmode kommunalbestyrelser om tilladelse til at placere ledninger, kabler og tilbehør ved private fællesveje på landet, på samme måde som det har været muligt ved private fællesveje i bymæssige områder.

Læs resten af resuméet

Hidtil har placering af ledninger, kabler og tilbehør på landet sket efter aftale mellem de respektive ledningsejere og arealejere. Forslaget udmønter initiativet om bedre gravearbejde på private fællesveje, der indgår i aftalen ”En markedsbaseret og teknologineutral telepolitik” fra 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet,) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Derudover tilføjer forslaget straffehjemler til lov om letbane på Ring 3 og lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivningen af den eksisterende Storstrømsbro, så de er i overensstemmelse med kravet i VVM-direktivets artikel 10 a om passende sanktioner.

Blev L 16 vedtaget?

Ja. L 16 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 30. november 2023 med 106 stemmer for og 1 imod.

Hvem stemte for og imod L 16?

Ved endelig vedtagelse af L 16 (2023-24) 30. november 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF, RV og ALT for. Flertallet i NB stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 16?

L 16 (2023-24) blev fremsat 4. oktober 2023 af Thomas Danielsen og henvist til Transportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (11)

Vis dokumenttype

Forslagstekst (4)

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)