Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 168LovforslagStatus: Stadfæstet

Om at styrke dansk kontrol med produkter og teknologier med dobbelt anvendelse m.v.

Hvad handler L 168 om?

L 168 (2023-24): Lovforslaget har til formål at styrke dansk kontrol med visse produkter og teknologier med dobbelt anvendelse, dvs. kontrol med produkter, som kan anvendes til både civile og militære formål.

Læs resten af resuméet

Det skal ske ved at indføre bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om en national kontrolliste med produkter med dobbelt anvendelse. På den måde vil produkterne blive omfattet af krav om tilladelse ved eksport ud af EU. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Blev L 168 vedtaget?

Ja. L 168 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2024 med 107 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 168?

Ved endelig vedtagelse af L 168 (2023-24) 4. juni 2024 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, RV og ALT for.

Hvem fremsatte L 168?

L 168 (2023-24) blev fremsat 24. april 2024 af Morten Bødskov og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .