Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 163LovforslagStatus: Stadfæstet

Om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge.

Hvad handler L 163 om?

L 163 (2023-24): Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale om ”Bandepakke IV – trygge nabolag i hele Danmark” indgået af regeringen (S, V og M), SF, DD, LA, KF, RV, DF og NB, fsva. initiativet om kommunale lommepengejobs til kriminalitetstruede unge.

Læs resten af resuméet

Med lovforslaget foreslås det at pålægge kommunen at tilbyde unge i alderen 13-17 år, som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, samt unge i alderen 13-17 år, hvor kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at en ung er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, et lommepengejob. Et lommepengejob kan være på det private arbejdsmarked, i en region, staten eller kommunen. Lommepengejobbet skal etableres på almindelige løn- og arbejdsvilkår herunder de særlige regler, der gælder for unge. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024.

Blev L 163 vedtaget?

Ja. L 163 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 30. maj 2024 med 108 stemmer for og 1 imod.

Hvem stemte for og imod L 163?

Ved endelig vedtagelse af L 163 (2023-24) 30. maj 2024 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, RV og ALT for.

Hvem fremsatte L 163?

L 163 (2023-24) blev fremsat 24. april 2024 af Ane Halsboe-Jørgensen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (16)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)