Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 150LovforslagStatus: Stadfæstet

Om gennemførelse af dele af bandepakke IV.

Hvad handler L 150 om?

L 150 (2023-24): Lovforslaget har til formål at implementere dele af »Aftale om bandepakke IV«, der fokuserer på at styrke indsatsen mod bandekriminalitet gennem juridiske ændringer og nye tiltag.

Læs resten af resuméet

Forslaget indeholder bl.a. en række forslag til at tage bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet, øget adgang for sociale myndigheder til at videregive fortrolige oplysninger, indføre en karantæneordning for børne- og ungeydelser. Forslaget introducerer hårdere straffe for banderelateret kriminalitet ved bl.a. at foreslå en styrkelse af opholdsforbuddet, at indføre et kontaktforbud for personer dømt for banderelateret kriminalitet, og at der kan idømmes nattelivsforbud for grov narkotikakriminalitet. Derudover er der en række forslag, der skal begrænse bandernes ulovlige våbenbrug og økonomiske kriminalitet bl.a. ved at udvide Al Capone-samarbejdet. Desuden foreslås det at udvide politiets beføjelser, herunder udvide muligheden for hemmelig ransagning, at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, at optage telefonsamtaler, at udvide afstandskravet for tv-overvågning samt at ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter. Det foreslås endvidere på baggrund af Offer- og vidnepanelets anbefalinger bl.a. at udvide muligheden for dokumentation af indenretlige afhøring. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Blev L 150 vedtaget?

Ja. L 150 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 4. juni 2024 med 99 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 150?

Ved endelig vedtagelse af L 150 (2023-24) 4. juni 2024 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, DF og RV for. Flertallet i EL og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 150?

L 150 (2023-24) blev fremsat 10. april 2024 af Peter Hummelgaard og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 4. juni 2024: 99 for, 8 imod, 0 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.