Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 146LovforslagStatus: Stadfæstet

Om forsøgsordning for frie bymidter.

Hvad handler L 146 om?

L 146 (2023-24): Med lovforslaget foreslås det at give konkrete forsøgsbyer mulighed for til og med den 31. december 2029 at afprøve forskellige indsatser, der skal understøtte bylivet i bymidten.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget indeholder følgende forslag til forsøg: 1) udvidet adgang til dispensationer fra lokalplaner, 2) tilskud til leje af ubenyttede erhvervslejemål, 3) erhvervelse eller leje af bebyggede ejendomme til borgernære velfærdsfunktioner, 4) udlejning af lokaler i velfærdscentre, 5) uddeling af adfærdsfremmende gaver og 6) ophævelse af fredskovspligt i Rødekro og Støvring bymidter. Endvidere foreslås det, at ministeren for byer og landdistrikter efter ansøgning vil kunne yde tilskud til bylivsskabende projekter i form af refusion af udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt, og at ministeren, efter ansøgning, vil kunne forlænge forsøgsperioden med 2 år for en eller flere af forsøgsbyerne. Lovforslaget udmønter en del af aftalen ”Mere liv i bymidter og landdistrikter”, indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne den 29. november 2021. Moderaterne har senere tiltrådt aftalen.

Blev L 146 vedtaget?

Ja. L 146 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 28. maj 2024 med 109 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 146?

Ved endelig vedtagelse af L 146 (2023-24) 28. maj 2024 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, RV og ALT for.

Hvem fremsatte L 146?

L 146 (2023-24) blev fremsat 20. marts 2024 af Morten Dahlin og henvist til Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 28. maj 2024: 109 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 70 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.