Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 138LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udmøntning af dele af aftale om reform af personskat.

Hvad handler L 138 om?

L 138 (2023-24): Lovforslaget udmønter dele af aftale af 14. december 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Nye Borgerlige om reform af personskat.

Læs resten af resuméet

Det foreslås at nedsætte topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) op til 750.000 kr. (2023-niveau), samtidig med at topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster (før arbejdsmarkedsbidrag) over 2,5 mio. kr. (2023-niveau). Derudover foreslås det at forhøje beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag til beskæftigede seniorer, der har 2 år eller mindre til pensionsalderen. Endelig forslås det, at bundfradraget i boafgiften hæves, og at tillægsboafgiften ved arv til søskende afskaffes. Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2024 med undtagelse af de dele, der omhandler boafgift og tillægsboafgift, der foreslås at træde i kraft henholdsvis den 1. januar 2026 og den 1. januar 2027.

Blev L 138 vedtaget?

Ja. L 138 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 16. maj 2024 med 76 stemmer for og 30 imod.

Hvem stemte for og imod L 138?

Ved endelig vedtagelse af L 138 (2023-24) 16. maj 2024 stemte flertallet i S, V, DD, M, KF og RV for. Flertallet i LA, SF, EL, DF og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 138?

L 138 (2023-24) blev fremsat 20. marts 2024 af Jeppe Bruus og henvist til Skatteudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 16. maj 2024: 76 for, 30 imod, 1 hverken for eller imod, 72 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.