Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 121LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrkelse af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens muligheder for at sikre en effektiv konkurrence m.v.

Hvad handler L 121 om?

L 121 (2023-24): Der foreslås en række ændringer af lovgivningen, så der sikres en mere effektiv konkurrence.

Læs resten af resuméet

Det foreslås bl.a., at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve visse fusioner, som er under de fastsatte omsætningstærskler, anmeldt, med henblik på at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan vurdere, om en fusion vil hæmme den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling. Det foreslås endvidere at indføre mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indlede en markedsefterforskning af adfærd eller strukturer i en eller flere erhvervssektorer for at afgøre, om der er forhold, der tydeligt svækker den effektive konkurrence med skadevirkninger for forbrugere eller andre virksomheder. Med henblik på at sikre, at bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne i højere grad afspejler den økonomiske skadevirkning af visse overtrædelser, foreslås det at ændre principperne for beregning af bøder til virksomheder m.v. og til fysiske personer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Blev L 121 vedtaget?

Ja. L 121 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. maj 2024 med 89 stemmer for og 19 imod.

Hvem stemte for og imod L 121?

Ved endelig vedtagelse af L 121 (2023-24) 21. maj 2024 stemte flertallet i S, V, DD, SF, M, EL, RV og ALT for. Flertallet i LA, KF og DF stemte imod.

Hvem fremsatte L 121?

L 121 (2023-24) blev fremsat 28. februar 2024 af Morten Bødskov og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (12)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)