Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 102LovforslagStatus: Stadfæstet

Om gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed m.v.

Hvad handler L 102 om?

L 102 (2023-24): Formålet med lovforslaget er at implementere eller lette implementeringen af drikkevandsdirektivet af 16. december 2020, som handler om drikkevandskvalitet.

Læs resten af resuméet

Det sker ved at indføre eller ændre en række bestemmelser og bemyndigelser i vandforsyningsloven, byggeloven og produktloven. Målet er at sikre, at der er sundt og rent drikkevand også til fremtidige generationer. Lovforslaget introducerer en risikobaseret tilgang i hele vandforsyningskæden fra indvindingen af vand og frem til og med forbrugerens taphane. Det vil sikre, at der kan foretages en målrettet overvågning af drikkevandet baseret på, hvor de større risici er for drikkevandet. Fokus vil være på bl.a. at opdage forureningstrusler for drikkevandet i tide, at forebygge afsmitning af problematiske stoffer til drikkevandet fra vandinstallationer og at sikre optimal drift af bygningens installationer for at forhindre sundhedsskadelig mikrobiel vækst. Herudover indebærer lovforslaget krav om at opretholde eller etablere drikkevandshaner, så der er adgang til drikkevand for alle, navnlig for sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper. Endelig kan brug af drikkevand fra vandhanen fremmes f.eks. ved at tilskynde til, at drikkevand fra hanen stilles til rådighed.

Blev L 102 vedtaget?

Ja. L 102 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 18. april 2024 med 105 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 102?

Ved endelig vedtagelse af L 102 (2023-24) 18. april 2024 stemte flertallet i S, V, DD, LA, SF, M, KF, EL, DF, RV, ALT og SP for.

Hvem fremsatte L 102?

L 102 (2023-24) blev fremsat 6. februar 2024 af Magnus Heunicke og henvist til Miljø- og Fødevareudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (8)

8 af 8 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1

  2. Spm. 2

  3. Spm. 3

  4. Spm. 4

  5. Spm. 5

  6. Spm. 6

  7. Spm. 7

  8. Spm. 8