Sager

Folketingsåret 2023-24 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

B 15BeslutningsforslagStatus: 1. (eneste) behandling/Vedtaget

Om et stop for techindustriens kommercielle udnyttelse af danske børn og unge (borgerforslag).

Hvad handler B 15 om?

B 15 (2023-24): Folketingsbeslutningen er en genfremsættelse af B 120, som blev fremsat på baggrund af borgerforslaget »Stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge!«.

Læs resten af resuméet

Borgerforslaget opnåede den nødvendige støttetilkendegivelse fra borgerne til at kunne blive fremsat i Folketinget i maj 2023. Borgerforslaget havde til formål at beskytte børn og unges privatliv og trivsel mod techfirmaernes kommercielle udnyttelse ved hjælp af algoritmer, digital manipulation, dataindsamling og adfærdsdesign. Borgerforslaget opregnede en række forskellige initiativer, som kunne øge beskyttelsen af børn, og opfordrer til at søge inspiration fra andre lande, der har erfaringer med konkret lovgivning. Der er i udvalgsbehandlingen fremsat ændringsforslag, der pålægger regeringen at følge op på et af borgerforslagets initiativer ved at begrænse indhentning af data fra børn ved at hæve aldersgrænsen fra 13 til 15 år for samtykke til behandling af personoplysninger. Det oprindelige borgerforslag blev fremsat som B 120 i folketingssamlingen 2022-23, 2. samling. Førstebehandlingen af beslutningsforslaget findes her. Forslaget blev ved genfremsættelse henvist direkte til udvalget med henblik på fortsat udvalgsbehandling og eventuel afgivelse af betænkning eller beretning over forslaget.

Blev B 15 vedtaget?

Ja. B 15 (2023-24) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 19. december 2023 med 99 stemmer for og 12 imod.

Hvem stemte for og imod B 15?

Ved endelig vedtagelse af B 15 (2023-24) 19. december 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, KF, EL, DF, RV og NB for. Flertallet i LA og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte B 15?

B 15 (2023-24) blev fremsat 5. oktober 2023 af Aaja Chemnitz, Helene Brydensholt, Henrik Frandsen og 10 andre og henvist til Udvalget for Digitalisering og It.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (1)

1 af 1 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1