Sager

Folketingsåret 2022-23 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 86LovforslagStatus: Stadfæstet

Om styrket indsats mod hooliganisme.

Hvad handler L 86 om?

L 86 (2022-23, 2. samling): Forslaget implementerer dele af aftalen ”Fælles om fodbold: Aftale om en styrket indsats mod hooligans”, der blev indgået i oktober 2022 mellem den daværende regering (S), V, M, SF, DD, KF, EL, DF og NB.

Læs resten af resuméet

Forslaget gør det bl.a. nemmere at give karantæne ved visse grove strafbare handlinger og udvider listen over strafbare handlinger, der kan føre til karantæne. Derudover får politiet hjemmel til at videregive oplysninger om personer, så det er muligt for idrætsklubber at identificere personer, der skal tildeles eller have håndhævet karantæne. Politiet får også hjemmel til at bortvise personer, der udviser utryghedsskabende adfærd i forbindelse med idrætsbegivenheder. Endelig skal politiet ved højrisikokampe kunne give påbud om, at tilskuere på visse sektioner skal tilbageholdes efter idrætsbegivenhedens afvikling. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Blev L 86 vedtaget?

Ja. L 86 (2022-23, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 1. juni 2023 med 108 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 86?

Ved endelig vedtagelse af L 86 (2022-23, 2. samling) 1. juni 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF, RV, ALT, NB og SP for.

Hvem fremsatte L 86?

L 86 (2022-23, 2. samling) blev fremsat 29. marts 2023 af Peter Hummelgaard og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 1. juni 2023: 108 for, 0 imod, 0 hverken for eller imod, 71 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.