Sager

Folketingsåret 2022-23 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 6LovforslagStatus: Stadfæstet

Om deltagelse i CO2-lagringsaktiviteter.

Hvad handler L 6 om?

L 6 (2022-23, 2. samling): Forslaget indebærer, at Nordsøfonden kan og skal deltage i alle licenser og aktiviteter vedrørende lagring af CO2 i Danmark.

Læs resten af resuméet

Formålet er at understøtte udviklingen af CO2-fangst, -transport og -lagring i Danmark. Der gives hjemmel til, at Nordsøfonden kan oppebære indtægter fra sin andel af CO2-lagringsaktiviteterne, der som udgangspunkt er fastsat til 20 procent, i tillæg til indtægter fra salg af andele af olie- og gasproduktion og tariffer. Forslaget udmønter desuden en del af aftalen om »Rammevilkår for CO2-lagring i Danmark – Opfølgning på Danmarks CCS-strategi« fra juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Det forslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Blev L 6 vedtaget?

Ja. L 6 (2022-23, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. december 2022 med 105 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 6?

Ved endelig vedtagelse af L 6 (2022-23, 2. samling) 22. december 2022 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, ALT og DF for. Flertallet i NB stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 6?

L 6 (2022-23, 2. samling) blev fremsat 19. december 2022 af Morten Bødskov og henvist til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (17)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)