Sager

Folketingsåret 2022-23 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 27LovforslagStatus: Stadfæstet

Om udskydelse af revisionsbestemmelse for reglerne om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.

Hvad handler L 27 om?

L 27 (2022-23, 2. samling): Med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, blev der bl.a. indført obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, ligesom forældreansvaret blev styrket gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen.

Læs resten af resuméet

Ifølge loven skulle der have været fremsat lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Revisionsfristen blev dog udskudt til folketingsåret 2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november 2021. Det følger af den oprindelige lov, at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023. Evalueringerne vil ikke være gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23. Det foreslås derfor, at revisionen af loven udsættes i yderligere et år, hvorefter børne- og undervisningsministeren fremsætter forslag til lov om revision af loven i folketingsåret 2023-24.

Blev L 27 vedtaget?

Ja. L 27 (2022-23, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 23. marts 2023 med 102 stemmer for og 8 imod.

Hvem stemte for og imod L 27?

Ved endelig vedtagelse af L 27 (2022-23, 2. samling) 23. marts 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF og NB for. Flertallet i RV og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 27?

L 27 (2022-23, 2. samling) blev fremsat 26. januar 2023 af Mattias Tesfaye og henvist til Børne- og Undervisningsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Spørgsmål og svar (1)

1 af 1 spørgsmål er besvaret.

Vis spørgsmål
  1. Spm. 1