Sager

Folketingsåret 2022-23 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 20LovforslagStatus: Stadfæstet

Om implementering af mobilitetsdirektivet m.v.

Hvad handler L 20 om?

L 20 (2022-23, 2. samling): Formålet med lovforslaget er at harmonisere reglerne for selskabers grænseoverskridende fusioner, spaltninger og omdannelser.

Læs resten af resuméet

Dette skal bidrage til at fjerne hindringer for etableringsfriheden og samtidig sikre en passende beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere. Herudover har lovforslaget til formål at afskaffe MobiltReg, som er et offentligt tilgængeligt register over mobilt gadesalg og lagersalg samt markeder og messer. Lovforslaget indebærer også en ændring af territorialbestemmelsen i lov om sikkerhed til søs, så de dele af loven, der vedrører farvandsafmærkning og navigationssystemer, kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Lovforslaget har desuden til formål at indføre en safety net-bestemmelse i patentloven, der sikrer, at et europæisk patent, der får afslag på anmodning om ensartet retsvirkning, fortsat kan gøres gældende i Danmark gennem en forlængelse af den eksisterende valideringsfrist. Endelig har lovforslaget til formål at gennemføre enkelte, nødvendige ændringer i lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed som følge af DLT-forordningen, så virksomheder baseret på DLT (distribueret hovedbogsteknologi) kan teste DLT-teknologien i et reguleret miljø.

Blev L 20 vedtaget?

Ja. L 20 (2022-23, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. marts 2023 med 109 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 20?

Ved endelig vedtagelse af L 20 (2022-23, 2. samling) 2. marts 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF, RV, ALT og NB for.

Hvem fremsatte L 20?

L 20 (2022-23, 2. samling) blev fremsat 25. januar 2023 af Morten Bødskov og henvist til Erhvervsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .