Om udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder, øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring m.v.

Forslaget trækker på erfaringerne fra de forsøg, som menighedsrådene har kunnet etablere i perioden 2018-2023 i medfør af lov om forsøg i folkekirken. Den gældende folkekirkelige lovgivning tager udgangspunkt i, at menighedsrådene som altovervejende hovedregel har ansvaret for og beslutningskompetencen til at løse langt de fleste kirkelige og administrative opgaver, mens provstiudvalgene og stiftsøvrigheden som udgangspunkt alene varetager en tilsynsforpligtelse i forhold til menighedsrådenes opgavevaretagelse. Der ses imidlertid i stigende grad en interesse for at samarbejde mellem de kirkelige myndigheder på alle niveauer i folkekirken. Lovforslaget skaber derfor mulighed for at vælge at fravige nogle processer og regler for lokal økonomistyring, som i dag er lovpligtige. Med lovforslaget fjernes endvidere kravet om, at provstiudvalg og stiftsøvrigheder skal godkende underliggende niveauers regnskaber, før disse kan offentliggøres. Det vil betyde, at menighedsrådenes og provstiudvalgenes regnskaber kan offentliggøres godt et halvt år efter regnskabsårets afslutning, hvor der i dag går mere end 1 år Lovforslaget bygger som nævnt bl.a. på erfaringerne for forsøg under lov om forsøg i folkekirken og dermed bliver der nu hjemmel til flere typer samarbejder og mere fleksibilitet i regnskabs- og budgetprocesserne. Lovforslaget indeholder derfor forslag om at ophæve lov om forsøg i folkekirken med virkning fra den 1. januar 2024, idet de sidste forsøg ophører. Loven træder i kraft den 1. maj. 2023, jf. dog stk. 2.