Sager

Folketingsåret 2022-23 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 14LovforslagStatus: Stadfæstet

Om opfølgning på anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen fra juni 2022.

Hvad handler L 14 om?

L 14 (2022-23, 2. samling): Forslaget ændrer en række af reglerne angående den kommunale beskæftigelsesindsats.

Læs resten af resuméet

Forslaget indfører bl.a., at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligttilbud. Dette har til formål at omlægge en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Forslaget har desuden til formål at reducere administrationen i jobcentrene ved bl.a. at udvide muligheden for digitale samtaler i indsatsen. Forslaget udmønter elementer fra ”Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen” fra juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det foreslås, at loven træder i kraft den 22. marts 2023.

Blev L 14 vedtaget?

Ja. L 14 (2022-23, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 14. marts 2023 med 91 stemmer for og 18 imod.

Hvem stemte for og imod L 14?

Ved endelig vedtagelse af L 14 (2022-23, 2. samling) 14. marts 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, EL, DF, ALT og NB for. Flertallet i LA, KF og RV stemte imod.

Hvem fremsatte L 14?

L 14 (2022-23, 2. samling) blev fremsat 25. januar 2023 af Ane Halsboe-Jørgensen og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (20)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)