Sager

Folketingsåret 2022-23 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 10LovforslagStatus: Stadfæstet

Om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.

Hvad handler L 10 om?

L 10 (2022-23, 2. samling): Forslaget samler lovgrundlaget til supplering af Den Europæiske Unions forordninger om den fælles landbrugspolitik m.v. i Danmark i én lov.

Læs resten af resuméet

Det forslås, at den nye hovedlov udformes som en bemyndigelseslov, der skal gøre det muligt at fastsætte supplerende regler og tilpasse dansk ret til ændringer af den fælles landbrugspolitik. Forslaget bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter til at fastsætte regler om konkrete støtteordninger. Det giver endvidere ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri mulighed for at gennemføre projekter vedrørende udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte klimalavbundsprojekter. Forslaget indebærer desuden en række bemyndigelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og ministeren for landdistrikter på deres respektive områder, der har til formål at sikre hjemmelsgrundlaget til at udmønte »Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug« fra oktober 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 43 (2022-2023, 1. samling), dog med visse ændringer af primært sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter. Forslaget indeholder en solnedgangsklausul, der indebærer, at loven automatisk ophæves den 1. juli 2023, med mindre loven forinden forlænges. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Blev L 10 vedtaget?

Ja. L 10 (2022-23, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 22. december 2022 med 104 stemmer for og 4 imod.

Hvem stemte for og imod L 10?

Ved endelig vedtagelse af L 10 (2022-23, 2. samling) 22. december 2022 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF og NB for. Flertallet i ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 10?

L 10 (2022-23, 2. samling) blev fremsat 19. december 2022 af Jacob Jensen og henvist til Udvalget vedrørende forslag til lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v..

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (19)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)