Sager

Folketingsåret 2022-23 (2. samling) er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 103LovforslagStatus: Stadfæstet

Om at skabe rammerne for en national kvalitetsplan for den videre kvalitetsudvikling af det nære sundhedsvæsen m.v.

Hvad handler L 103 om?

L 103 (2022-23, 2. samling): Lovforslaget udmønter dele af ”Aftale om Sundhedsreform” af 20. maj 2022 indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne samt Liselott Blixt på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Bent Bøgsted, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech)).

Læs resten af resuméet

Forslaget giver indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at fastsætte forpligtende kvalitetskrav og anbefalinger til kommunale sundhedsydelser samt til regionernes rådgivningsforpligtelse. Forslaget indeholder hjemmel til at give mulighed for tværkommunalt samarbejde om visitation til hjemmesygeplejen og til initiativer, der understøtter bedre lægedækning. Regionernes vilkår for etablering og drift af regionsklinikker bliver forbedret, og de får får mulighed for at yde et særligt vederlag til læger i områder med lægemangel. Ministeren vil kunne fastsætte kriterier for fordeling af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen.

Blev L 103 vedtaget?

Ja. L 103 (2022-23, 2. samling) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 2. juni 2023 med 107 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 103?

Ved endelig vedtagelse af L 103 (2022-23, 2. samling) 2. juni 2023 stemte flertallet i S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, DF, RV, ALT og NB for.

Hvem fremsatte L 103?

L 103 (2022-23, 2. samling) blev fremsat 30. marts 2023 af Sophie Løhde og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (19)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (7)