Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 90LovforslagStatus: Stadfæstet

Om vejsidesyn af motorcykler m.v.

Hvad handler L 90 om?

L 90 (2021-22): Forslaget vil fastsætte regler om vejsidesyn af motorcykler.

Læs resten af resuméet

Det følger af EU-periodesynsdirektivet, at der senest den 1. januar 2022 skal indføres regler for periodisk syn af motorcykler eller effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger. Det foreslås at udnytte undtagelsesmuligheden om effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for motorcykler i form af vejsidesyn, da den færdselssikkerhedsmæssige gevinst vil være lige så stor ved at indføre vejsidesyn af motorcykler som ved at indføre periodisk syn, og det vil være mindre indgribende. Forslaget vil også bl.a. indføre hjemmel til at fastsætte en national godkendelsesordning for komponenter, systemer og separate tekniske enheder, som ikke er EU-typegodkendte, og ændre den nuværende gebyrbestemmelse, så gebyrtaksten fremadrettet reguleres ved bekendtgørelse, hvorved det bliver lettere med takstjusteringer at sikre balance mellem gebyrindtægter og udgifter i ordningen. Foreslået ikrafttræden er dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Blev L 90 vedtaget?

Ja. L 90 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. december 2021 med 98 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 90?

Ved endelig vedtagelse af L 90 (2021-22) 21. december 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, FG, LA og ALT for. Flertallet i NB stemte imod.

Hvem fremsatte L 90?

L 90 (2021-22) blev fremsat 17. november 2021 af Benny Engelbrecht og henvist til Transportudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 21. december 2021: 98 for, 2 imod, 0 hverken for eller imod, 79 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.