Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 84 BLovforslagStatus: Stadfæstet

Om husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte m.v.

Hvad handler L 84 B om?

L 84 B (2021-22): Lovforslaget var en del af lovforslag L 84, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 84 A og L 84 B.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget indeholder ændringer i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Det foreslås, at sygehusmyndigheden for at tilgodese et trygt miljø på alle psykiatriske afdelinger skal sikre, at der findes en skriftlig husorden på de enkelte afdelinger. Husordenen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke afskæringer og begrænsninger der kan forekomme på afdelingen, og af de generelle regler vedrørende orden, adfærd og lign. Det kan f.eks. være begrænsning af adgang til mobiltelefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr. Der indføres særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat. Regionsrådene kan således for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau på de psykiatriske afdelinger oprette afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat. Der indføres hjemmel til, at overlægen kan beslutte at kontrollere varetægtssurrogaters post, ejendele og stue uden retskendelse eller mistanke om farlige genstande eller ulovlige stoffer, og at overlægen kan beslutte at afskære eller begrænse varetægtssurrogaters adgang til mobiltelefoner og lignende udstyr.

Blev L 84 B vedtaget?

Ja. L 84 B (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 21. december 2021 med 83 stemmer for og 16 imod.

Hvem stemte for og imod L 84 B?

Ved endelig vedtagelse af L 84 B (2021-22) 21. december 2021 stemte flertallet i S, V, DF, RV, KF, NB, FG og LA for. Flertallet i SF, EL og ALT stemte imod.

Hvem fremsatte L 84 B?

L 84 B (2021-22) blev fremsat af Magnus Heunicke og henvist til Sundhedsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Sagsforløb (5)

  1. 2. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Henvist til udvalg

  2. TillægsbetænkningAfsluttet

    · Afgivet

  3. Lovforslaget optrykt efter 2. behandlingAfsluttet

    · Endelig

  4. 3. behandlingAfsluttet

    · Behandlet/Vedtaget

  5. Lovforslag som vedtagetAfsluttet

    · Endelig