Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 198LovforslagStatus: Stadfæstet

Om lempelse af underskudsgrænse og ophævelse af revisionsklausul i budgetloven.

Hvad handler L 198 om?

L 198 (2021-22): Med lovforslaget foreslås det at lempe budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle offentlige saldo fra 0,5 pct. til 1,0 pct. af BNP, hvilket følger af aftalen ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” indgået den 6. marts 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti.

Læs resten af resuméet

Derudover foreslås det at ophæve revisionsklausulen. Finansministeriet har udarbejdet en række analyser, der evaluerer budgetloven og samler op på de foreløbige erfaringer med udgiftsstyringen. Analyserne kan findes på FIU alm. del – bilag 145 og Finansministeries hjemmeside. Aftalepartierne bag ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” er endvidere enige om, at budgetloven evalueres igen i 2033, men at det er muligt at gennemføre yderligere ændringer i loven før 2033.

Blev L 198 vedtaget?

Ja. L 198 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 9. juni 2022 med 90 stemmer for og 6 imod.

Hvem stemte for og imod L 198?

Ved endelig vedtagelse af L 198 (2021-22) 9. juni 2022 stemte flertallet i S, V, SF, RV, EL, KF, DF og ALT for. Flertallet i NB, FG og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 198?

L 198 (2021-22) blev fremsat 5. maj 2022 af Nicolai Wammen og henvist til Finansudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Afstemning

VedtagetEndelig vedtagelse 9. juni 2022: 90 for, 6 imod, 0 hverken for eller imod, 83 fraværende.

Partier efter medlemskab af folketingsgruppen på afstemningsdagen. Kilde: Folketingets åbne data.