Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 185LovforslagStatus: Stadfæstet

Om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus.

Hvad handler L 185 om?

L 185 (2021-22): Formålet med lovforslaget er at ændre på udlændingeloven, således at indsatsen mod negativ social kontrol fortsættes ved at sikre, at et barns opholdstilladelse ikke bortfalder efter et længerevarende ophold i udlandet som led i en genopdragelsesrejse m.v. Desuden indebærer lovforslaget følgende:

Læs resten af resuméet

- En ny videregivelsespligt for kommunerne i sager om genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, således at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver vil skulle videregive oplysninger, der kan have betydning for udlændingemyndighedens vurdering af, om en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet. - Hjemmel til, at de relevante myndigheder kan afholde børneoplysningssamtaler uden deltagelse af forældremyndighedsindehaveren. - En ny særlig ordning, hvorefter der, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlændinge over 18 år, som indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse senest 2 år efter en afgørelse om, at udlændingens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. - 3-årsreglen i udlændingeloven ændres, således at der ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med en udlænding, der har opholdstilladelse, før vedkommende har haft denne opholdstilladelse i mere end de sidste 2 år. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Blev L 185 vedtaget?

Ja. L 185 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 8. juni 2022 med 80 stemmer for og 13 imod.

Hvem stemte for og imod L 185?

Ved endelig vedtagelse af L 185 (2021-22) 8. juni 2022 stemte flertallet i S, V, SF, RV, EL, KF og FG for. Flertallet i DF, NB og LA stemte imod.

Hvem fremsatte L 185?

L 185 (2021-22) blev fremsat 28. april 2022 af Mattias Tesfaye og henvist til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (8)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (4)