Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 183LovforslagStatus: Stadfæstet

Om delvis undtagelse af den uafhængige taskforce om »Scandinavian Star« fra reglerne i offentlighedsloven.

Hvad handler L 183 om?

L 183 (2021-22): Formålet med lovforslaget er at undtage den uafhængige taskforce om reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende Scandinavian Star fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), for så vidt angår materiale, der indgår i taskforcens undersøgelse.

Læs resten af resuméet

Formålet med lovforslaget er desuden at begrænse retten til indsigt i personoplysninger, jf. artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) i relation til taskforcens virksomhed. Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. juni 2022.

Blev L 183 vedtaget?

Ja. L 183 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 9. juni 2022 med 84 stemmer for og 2 imod.

Hvem stemte for og imod L 183?

Ved endelig vedtagelse af L 183 (2021-22) 9. juni 2022 stemte flertallet i S, V, SF, EL, KF, DF, NB og LA for. Flertallet i FG stemte imod. Flertallet i RV og ALT stemte hverken for eller imod.

Hvem fremsatte L 183?

L 183 (2021-22) blev fremsat 27. april 2022 af Nick Hækkerup og henvist til Retsudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (15)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (6)