Sager

Folketingsåret 2021-22 er afsluttet. Sagen hører ikke til det igangværende folketingsår.

L 17LovforslagStatus: Stadfæstet

Om særlig adgang til oplysninger fra Rigsarkivet for ansøgere af tidlig pension m.v.

Hvad handler L 17 om?

L 17 (2021-22): Lovforslaget indebærer, at ansøgere til tidlig pension kan anmode Rigsarkivet om relevante oplysninger uden at anvende arkivlovens bestemmelser om ret til egenacces.

Læs resten af resuméet

Lovforslaget medfører, at Rigsarkivet skal udlevere relevante oplysninger til borgere, der anmoder om det, til brug for Udbetaling Danmarks behandling af borgerens ansøgning om tidlig pension. Udlevering af oplysningerne vil ske uafhængigt af arkivlovens regler om egenacces og i stedet via en særlig indgang til Rigsarkivet for ansøgere til tidlig pension. Rigsarkivet vil med den særlige indgang udlevere oplysningerne til borgeren hurtigere, end det ellers vil være muligt. Med lovforslaget afsættes 12,1 mio. kr. til etablering og drift i 2021 og 2022 af en ny ordning i Rigsarkivet til understøttelse af ansøgere til tidlig pension. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 15. november 2021.

Blev L 17 vedtaget?

Ja. L 17 (2021-22) blev vedtaget ved endelig vedtagelse 9. november 2021 med 101 stemmer for og 0 imod.

Hvem stemte for og imod L 17?

Ved endelig vedtagelse af L 17 (2021-22) 9. november 2021 stemte flertallet i S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, FG, LA, ALT og SP for.

Hvem fremsatte L 17?

L 17 (2021-22) blev fremsat 6. oktober 2021 af Peter Hummelgaard og henvist til Beskæftigelsesudvalget.

Kilde: Folketingets åbne data. Opdateret .

Dokumenter (9)

Vis dokumenttype

Fremsættelsestale (1)

Bilag (5)